
Kulturhistorisk generelt
Her er lidt om alt, mellem himmel og jord, som kan give en god grundviden om mange emner
Brink, Verner: Landbrugets udvikling
Landbrugets udvikling. Som slægtsforsker vil man gerne vide noget om sit ophav, og her er jordbruget meget relevant.
Bühlmann, René: Madpakken: træk af spisevanernes historie
Nogle træk af madpakkens historie fra vikingetidens rugbrød til vore dages burger samt om de forskelle, der har været på madpakker fra forskellige sociale lag.
Enevig, Anders: Cirkus- og gøglerslægter
Uanset om du har dem i din slægt eller ej, så er det fascinerende befolkningsgrupper. Efter mange bøger om emnerne samler forfatteren her sin viden om de forskellige omrejsende slægter. Det er spændende og berigende viden.
Engberg, Jens: Det daglige brød
Bønder og arbejdere 1650-1900. Engberg giver et godt indblik i bøndernes og arbejdernes sociale forhold. Han tager med flere eksempler udgangspunkt i kirkebøgerne.
Floris, Lene: Havens huse: eksempler 1700-2000
Om havens forskellige småhuse både til lyst og til nytte. Bl.a. om lysthuse, orangerier, drivhuse, legehuse, pavilloner, kolonihavehuse, hundehuse og lokummer.
Green, Jørgen: Pensioner, invalideforsørgelse og støtte til de efterladte
Arkiver om dette er meget brugbare men ofte overset. Her forklares, hvor de kan findes, og hvad der står i dem.
Hyldtoft, Ole: Mad, drikke og tobak 1800--35: forbrugsmønstre, kultur og diskurs
Dansk madkultur i begyndelsen af 1800-tallet, hvor størstedelen af befolkningen brugte mere end halvdelen af indkomsten på nærings- og nydelsesmidler, og halvdelen af arbejdstiden blev brugt til at fremstille dem.
Larsen, Alex Frank: Slavernes slægt
Har du slavers blod i din slægt? I denne bog bringes flere danske familiers slaveforfædre frem i lyset, og det samme er tilfældet med en mørk tid i danmarkshistorien, som kræver opmærksomhed. Vi var et mægtigt slaveland, og bogen har derfor mange aspekter. Ligesom serien, der fulgte i kølvandet, er den hele oplevelsen værd.
Liljensøe, Jørgen: De danske husdyrs historie
Om hvor husdyrene kommer fra, hvilke vilde dyr, de stammer fra, hvornår de kom til Danmark, og hvad vi siden stenalderen har brugt dem til.
Madsen, Agnete Birger: Karen Sophies barselsfærd
En bog, der fortæller om levevilkår for ugifte mødre og uægte børn, hvor to danske landsogne 1830-1880 sammenlignes, nemlig Sct. Hans i Hjørring med højt antal uægte børn og Janderup i Ribe med usædvanligt lille antal. Der er masser af eksempler i bogen, som giver mig mulighed for at leve mig ind i fortiden og personernes skæbner. Spækfyldt med statistikker og andet letlæseligt stof.
Martensen-Larsen, Oluf: Forstå dit ophav og bliv fri
40 års psykologisk research om slægtens betydning for ens liv. Indeholder eksempler fra slægter.
Mathiesen, Henning: Dansk kulturhistorisk frugtavl
Et kulturhistorisk forløb over frugtavlens historie i Danmark. Mange af vores forfædre var inden for denne branche på gårdene eller i de større palæers haver.
Nielsen, Gerda Hauge: De seje slægter
En bog om kartoffeltyskere og deres slægter. De indvandrede til den jyske hede i 1759-1760, levede af kartoffelavl og kæmpede for at blive integreret i det danske samfund.
Pedersen, Mikkel Vendborg: I søvnens favn
Gennem folkelivsskildringer, rejseberetninger og konkrete genstande som senge, alkover, dyner og natpotter dannes et billede af søvnens kulturhistorie i Danmark.
von Rosen, Wilhelm: Månens kulør
Studier i dansk bøssehistorie 1629-1912 i to bind.
Steensberg, Jens: Ulykkelig hændelse: personskadeulykkernes personhistorie
Belyser forekomsten af personskadeulykker og hvordan man gennem tiden har forsøgt at undgå dem. Fra ritualer, bønner og besværgelser til mere moderne former for forebyggelse.
Steensberg, Axel: Dagligliv i Danmark 1-8
Ufatteligt omfangsrigt opslagsværk om dansk kulturhistorie, som er letlæseligt og meget brugbart!
Sørensen, Hanne Schaumburg: Skal vi lege? Leg og legetøj gennem 150 år
Med udgangspunkt i udstillingsgenstande og fotos fortælles om leg og legetøj fra slutningen af 1800-tallet og frem