Balladen i Tølløse

Engang kom en mand ved navn Gabriel fra Skåne til Ugerløse sogn i Holbæk. Han fik sønnen Christen, som var skånsk soldat under den store nordiske krig og giftede sig efterfølgende med enken Ane Madsdatter - herigennem arbejde han "Skovagerhøj," som var en stor del af Tølløsegården (i dag Tølløse Slot)! Det var endda oprindeligt den største gård i Ugerløse sogn. Christen var bestemt ikke en god ven af ridefogeden hr. Mørk, som hele tre gange kaldte ham for tinget. I 1706 blev han kaldt for Tølløse Birketing, da han angiveligt ikke havde betalt sit landgildesmør i rette tid og dermed havde forbrudt sit fæste. Heldigvis havde Christen bevisførelsen i orden i sin private "afskrivningsbog," så han klarede frisag. Smørret var leveret før fardag (skiftedag). Allerede igen ugen efter lod ridefogeden fire mænd og skovfogeden registrere Christens skovpart i Nyrupskoven og bad ham efterfølgende på Birketinget gøre rede for, hvor de egetræer, der var blevet fældet i hans del af Nyrup Skov, var blevet af. Desværre for ham hr. Mørch kunne Christen også her gøre rede for sin sag og forklare, hvor hvert enkelt træ efter herskabets ordre var leveret undtagen "et par, hand icke haffuer baaret Øxe paa och ei heller var vidende om, hvuem det haffuer giort."

Et halvt år senere blev han endnu engang kaldt for Birketinget og anklaget for at have fældet og solgt et læs brænde til Anders Væver i Kvanløse. "Solgte han aff Skofven?" blev der spurgt i et gammelt dokument. Men også her kunne hr. Gabrielsen bevise sin uskyld: brændet var hans eget i skoven, og væveren havde fået det i gave kvit og frit. Alt var derfor i den skønneste orden, og Christen Gabrielsen fik lov til at blive som fæster på gården. Ti procent af de bøder, som fæsterne dengang blev idømt for misligholdelse af fæstekontrakterne tilfaldt ridefogeden, så derfor er det måske ikke så underligt, at hr. Mørch udnyttede hver lejlighed til at lave anklager. Christen Gabrielsen kunne således bevare sin gård for sig og sine efterkommere gennem flere led.

Sønnen Gabriel overtog gården og efter ham sønnen Lars, der nåede at blive aftægtsmand, da sønnen Anders overtog i 1878. Hans datter Karen giftede sig med Anders Jensen fra Søstrup sogn, og sønnen Jens Andersen fandt altså sammen med Maria Kirstine Jensen fra Holbæk. De fik Karen Sophie sammen i 1845, min tip-tipoldemor! Det er utroligt, hvor mange der skal fødes, for at min tipoldemor Petra kunne blive født i 1876 og finde sammen med min tipoldefar Gustaf på herberget i København 1906.

© 2024 - Pernille Amanda Bartholdy Kanto fra mitophav.dk og anegrene.dk
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang