De unge landmænd og svenske malkepiger

Dette er historien om Magnus Peter Jensen og Hanna Nilsdotter, der - trods mange lig i bagagen - fandt hinanden og blev sammen til døden skilte dem. Begge ville prøve lykken i Ålborg langt fra deres hjem, og jeg vil forsøge at lade deres skæbner krydses så kort fortalt som muligt.

Amerika var i første omgang en meget lang rejse, så valget faldt på Danmark. Mange svenskere endte dog også mere eller mindre ufrivilligt i Danmark på rejsen til Amerika, hvis pengene slap op, men jeg regner med, at Hanna selv valgte at blive én af de mange svenske malkepiger eller tjenestepiger, som Danmark fik ind fra 1840'erne og frem på grund af arbejdsløshed i Sverige. Ofte var det de helt unge mennesker, hvor mændene fandt arbejde som stenhuggere og teglværksarbejdere. Det blev langt fra en let udvandring for Hanna i 1868, og hun må have haft andre forventninger, end hvad realiteterne viste sig at være. Godt nok var der arbejde til hende, men svenskerne blev henvist til den laveste løn, det hårdeste arbejde og de værste forhold. Socialt var de meget udsat, da de ikke havde et netværk til at hjælpe dem i forbindelse med graviditet, udnyttelse eller vold. Hanna vidste sikkert ikke alt dette men vidste blot én ting: I Danmark var der arbejde at få. Hun ankom med ret stor sikkerhed til landet i 1868, hvor hun nemlig forsvinder fra Sveriges folketællinger, men hun er ikke på listerne over indvandrede, hvilket betyder, at hun ikke fik lovligt arbejdsophold. Hun kom - så at sige - illegalt hertil og kunne derfor ikke beskyttes af nogen. Først i 1873 skriver præsten i Vånga, at hun har fået arbejdsophold i Danmark, men jeg vil tro, at han bare var langsom på aftrækkeren og først fik noteret hendes afrejse i forbindelse med broderen Oles emigrationspapirer til USA samme år. Intet tyder på, at hun var hjemme i Sverige igen. Hun tog i 1871 fra Asferg sogn til Ålborg by som tjenestepige.

Magnus Peter Jensen

Vi skal en tur til Bornholm. I 1843 giftede pigen Cecilia Margrethe Andersen sig med tjenestekarlen Morten Jensen i Østermarie. Det lader til, at de fik et rimeligt liv. Cecilia arbejdede som spinderske, mens Morten lavede lidt af hvert: han var husejer, daglønner, arbejdsmand, fisker og arbejder ved agerbruget. I 1846 fik de sønnen Magnus Peter Jensen, og han voksede op i en søskendeflok på fem foruden de to yngre tvillingesøstre, der døde som spædbørn. Familien havde det hårdt, da Bornholm med deres mange selvejergårde på samme tid gav stor frihed og et dårligt sikkerhedsnet. Magnus valgte i 1864 at tage rejsen væk fra øen, og turen gik helt til Mou Høstemark ved Ålborg gennem Nyker, København, Korsør og Århus.

Her mødte han den fire år ældre Johanna Sofie Bengtsdotter, som ankom til gården samme dag 1. november 1866 direkte fra Sverige. I dag kaldes stedet for Ny Høstemark og har adressen Hjortevej. Gården var ejet af oberstløjtnant og kammerherre Grüner, der havde opført nye avlsbygninger, drænet dele af jorden og beplantet den i sidste ende. Det skulle han bruge meget arbejdskraft til. Johanna har højst sandsynligt været malkepige, da de svenske tjenestepiger mest opholdt sig i Danmarks storbyer. Jobbet som malkepige var grusomt. Arbejdet kunne begynde klokken to om "morgenen" og slutte klokken 19 med kun en times pause formiddag og eftermiddag. På store gårde som Høstemark var forholdet til arbejdsgiveren ikkeeksisterende, så tjenestefolkene passede sig selv og skabte hierarkier, hvor malkepigerne kom ind på en sidsteplads. De blev anset for at være promiskuøse med en dårlig seksualmoral, da de skulle sove i staldene eller på markerne ligesom karlene. Det gav anledning til mange tætte forhold og uønskede graviditeter i de sene nattetimer året rundt - om kvinderne havde ønsket forholdene eller ej.

Omkring november 1867 kom Johanna og Magnus hinanden lidt for nær, for sønnen Rosvald Jungby Stokflet Jensen blev født i juli 1868 i Årestrup sogn langt fra Mou. I forældrerubrikken står: "Ugift Johanna Sofie Bengtsdatter, indsidderske hos skipper Nielsens enke i Torsted. Udlagt barnefader ungkarl Magnus Peter Jensen, tjenende Andersen på Kragelund, Haverslev sogn." I anmærkningen står: "Barnets fødsel og dåb er meldt for præst Spleth, da moderen timånedersdagen før fødselen havde haft ophold i Haverslev; medsendt hendes skudsmålsbog samt attest fra barnefaderen for at han vedkender sig paterniteten." Magnus havde altså også fået ny plads, og Johanna opholdt sig som plejer af en ældre kvinde i sin barselstid. Et barn var sat i verden, men Johanna var ikke klar til at tage forældrerollen på sig, når Magnus endnu ikke var i stand til at forsørge familien. Han vedstod faderskabet og lod Rosvald få efternavnet, men sønnen kom i pleje i Årestrup hos husejerinden Karen Marie Andersen hele sin barndom.

Johanna tog til Egholm i Ålborg Vor Frue 1. februar 1870 for at arbejde og er indskrevet som ugift tjenestepige og mejerist fra Sverige. Hun må have haft brug for en pause fra gårdene, men vendte tilbage til Mou og Høstemark november 1871 samtidig med Magnus, der jo havde været i Haverslev. De må dog have mødtes mellem disse sammentræf, for allerede i december 1871 fødte Johanna i Mou deres fælles datter ved navnet Caroline Henriette Jensen. Timånedersdagen havde Johanna været på Dalumgård i Suldrup sogn. Under dåben i februar 1872 var Magnus stadig på Høstemark, mens Johanna tjente Peder Christen Bendixen i Skellet i Mou.

Den svenske Hanna Nilsdotter havde det også svært i det nye land med de mange karle i laderne om natten. Den 16. juli 1871 boede Hanna også hos Peder Christen Bendixen i Skellet, ligesom Johanna havde gjort få måneder forinden - måske endda også på samme tid. Hanna var blevet gravid uden for ægteskab igen. Faderen var ungkarlen Christen Madsen fra Høstemark, men barnet var undfanget i Ejstrup i Asferg sogn. Barnefaderen var måske syv år ældre, men stadig ikke klar til at forsørge en familie, så Hanna stod nu - for anden gang i livet -med en uægte datter. Denne gang meget langt væk fra familien og plejemuligheder, med mindre hun helt ville miste barnet. Hun valgte derfor at forsøge at beholde barnet selv denne gang.

Johanna og Magnus holdt meget sammen og har muligvis haft store planer om at blive en ægte familie senere hen, når Magnus havde tjent nok op. Uden tvivl har Johanna håbet på det siden sin første fødsel, så da det for tredje gang endte op i en graviditet, har hun været desperat efter en forsørger. I september 1872 undfangedes på Høstemark datteren Mathilda Petra Jensen, som fødtes juni 1873 i Skellet. Magnus arbejdede nu på Frydenstrand. Det kunne også være sket, at de blev en familie, hvis ikke Magnus havde mødt Hanna Nilsdotter i Skellet i februar samme år - mens Johanna gik rundt med Mathilde i maven. De må være blevet voldsomt forelsket, for ikke nok med at Hanna den 23. december 1873 fødte ham en datter - Thala Jensen - Johanna blev vraget og efterladt til sin egen skæbne.

Meget kan siges om karle som Magnus Peter Jensen, og uden tvivl har han også udnyttet de svage svenske malkepiger, der havde meget dårlige arbejdsforhold og var tvunget til at ligge tæt med karlene om aftenen uden beskyttelse fra samfundet, men Johanna og han har været et fast par, så tvang har der næppe været tale om. Ingen andre uægte børn i Fleskum herred er fundet med Magnus som far. Prævention fandtes ikke, og fattige tjenestekarle kunne ikke bare gifte sig, selvom de ønskede at "gøre det rigtige" i forbindelse med graviditeter. En økonomisk stabilitet var nødvendig. Han må have lovet sig selv væk til Johanna, og jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, hvad der har fået ham til at vælge Hanna, men han har i det mindste forsøgt bedst muligt at samle sin familie. Magnus og Hanna giftede sig i Mou den 31. januar 1874, og Hannas 2½ år gamle datter Nielsine flyttede med dem, ligesom datteren Caroline fra Johannas side også blev taget ind. Johannas anden datter, Mathilde, blev taget i pleje af husmand og murer Christen Pedersen i Mou, så to af Magnus' børn kom derfor ikke med i kernefamilien.

Hvad der skete med Johanna Bengtsdotter har længe ligget mig på sinde. I juli 1876 fødte hun endnu et uægte barn, datteren Nielsine Severine Bentsen i Mou. Barnefaderen var en tjenestekarl i Mou ved navn Niels Severin Gustafson, -en landsfælle - men man hører ikke mere til ham. Nielsine kom i pleje hos daglejer Jens Peter Pedersen i sognet og nåede at gifte sig 1897 og få syv børn, før hun døde af lungebetændelse i Mou 1905. Gennem Nielsine har Johanna altså en stor efterkommerklan uden om Magnus Peter Jensen, men de andre børn havde i det mindste en tryg barndom med en mor og en far.

Hanna og Magnus flyttede meget rundt, men kun inden for Ålborg. Magnus blev sadelmager og skomager, og Hanna passede husholdningen. I 1875 fulgte sønnen Morten Cecilius, i december 1876 kom Anine Petra (opkaldt efter Magnus' lillesøster på Bornholm), i 1879 blev Niels Ingvar født, Emma Louise kom i 1881, tvillingerne Oluf og Benedikte fra 1882 døde inden for deres første leveår, og Nielsine blev født i 1885. Nielsine døde dog kun et halvt år senere, hvilket ikke var unormalt i store børneflokke. Karl Sinus blev født i 1888, og endelig kom Dusine Camilla Irene i 1894. Som enke efter Magnus' død 1909 boede Hanna i Ålborg først med sønnen Morten i Nørre Tranders og senere i 1920'erne i Reberbansgade med datteren Camilla Irene og dennes datter. Hun var næsten blind i 1930, og i 1932 sov hun stille ind - med en stor familie bag sig fra sin tid i Danmark,. Hendes liv har været storslået set fra en slægtsforskers perspektiv!

Når vi nu er inde på emnet med Sverige, skal det nævnes, at Hannas lille Karna fik en god familie. Hun voksede som sagt op med bedsteforældrene, mostre og morbrødre. Morbroderen Ole havde været i USA siden 1871 og boede 1875 i Vasa, Goodhue, Minnesota. Det var et område med mange skandinaver, og han var blevet gift med en Hulda fra West Virginia. Ole må have fortalt livligt og positivt om forholdene i det nye land, for i 1879 kom broderen Niels også derhen, og året efter fulgte søsteren Bengta, der blev gift derovre. År 1882 valgte Hannas ældre forældre så - 68 år gamle - at udvandre ligeså med barnebarnet Karna. Det betød, at Hanna ikke længere var adskilt fra sin familie af Øresund. Nu var der et helt verdenshav imellem dem, og muligheden for nogensinde at se sin førstefødte datter var helt forsvundet. Måske også af denne grund følte Hanna ingen grund til at ribbe op i sin fortid, nu da det var en datter, som var længere væk, end hvad fantasien tillod. At den yngste datter derfor fik navnet Dusine, kan ikke have været en regnefejl. Når Karna tælles med, var hun nummer 13, men "Dusine" er til barn nummer 12 (et dusin). Mit gæt er derfor, at Hanna tog hemmeligheden om Karna med sig i graven uden at dele den med sin ægtemand.

Hvor de alle blev begravet, ved jeg ikke, men jeg har en formodning om, at Karna - 12 år gammel ved udvandringen - i 1894 giftede sig med Charley Wiberg med aner i Sverige. For at færdiggøre amerikanerfortællingen, rejste faderen til Hannas datter Nielsine, Christian Madsen, ligeledes til Amerika i 1873 og giftede sig derhenne. I 1930 var han en 89-årig enkemand i Wisconsin, og han måtte derfor ligeledes give afkald på at kunne se den datter, som han efterlod hjemme i fædrelandet.