Fødselsstiftelser

Siden 1700-tallet og op gennem 1900-tallet har der eksisteret fødselsstiftelser i Danmark for at hjælpe ugifte mødre og forebygge barnemord og hittebørn.

Tidslinje

1750 Det Frie Jordemoderhus oprettes

1750 Accouchementsanstalten i Gothersgade oprettes

1750 Den Kongelige Stiftelse for Hittebørn på Christianshavn oprettes

1787 Den Kongelige Fødselsstiftelse oprettes

1908 Den kgl.fødselsstiftelse lukker for at kunne føde anonymt

1910 Den kgl. fødselsstiftelse bliver en del af Rigshospitalet

1910 Fødselsanstalten i Århus åbner

1938 Den kgl. fødselsstiftelse lukker lokalerne og overgår helt til Rigshospitalet

1955 Fødselsanstalten i Århus får tilknyttet et børnehjem med henblik på bortadoption inden for 1 år

1996 Fødselsanstalten i Århus lukker

2007 Løftet om evig anonymitet til mødrene bortfalder

Man glemmer sent Lauras beretning til Agnes i Matador omkring pigen, der fødte i dølgsmål og så... Ja, så kan vi vel gætte os til resten.

At føde i dølgsmål vil sige, at kvinden føder i hemmelighed. Somme tider håbede hun på, at nogen i byen tog barnet til sig, men for det meste endte det ud med et barnemord for helt at skjule beviserne. Selvsagt var det ulovligt, men set fra kongens synspunkt lå det største problem i, hvor mange mulige soldater han mistede blandt sit folk på denne måde.

I 1750 blev der derfor oprettet Det Frie Jordemoderhus i Amaliegade og Den Kongelige Stiftelse for Hittebørn på Christianshavn. De brugte kirkebogen for Frederiks Hospital de første mange år, men takket være en stor donation fra enkedronning Juliane Marie kunne Jordemoderhuset i 1787 genåbne som Den Kongelige Fødselsstiftelse med egen kirkebog.

Det var et mirakel for de unge piger, som var kommet i ulykke! Nu var de fri for både barnemord og social udstødelse. Efter få år blev anstalten omdøbt til Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse, og endnu flere goder blev mulige for pigerne. Lad os hurtigt gennemgå, hvad stiftelsen kunne hjælpe dem med:

Mødrene fik mulighed for at føde anonymt helt frem til 1908. Heldigvis for os skulle de dog skrive deres navne ind i den hemmelige mødreprotokol, så man kunne identificere dem, hvis de døde i barselssengen. I dag kan man så matche børnenes og mødrenes numre og finde et navn. De behøvede dog på intet tidspunkt i historien at opgive en barnefader.

Mødrene fik også adgang til gratis fødselshjælp, som ellers blev betalt enten i form af naturalier eller via skatter til amtet, men uanset om pigerne havde råd til det eller ej, så ville det jo så blive opdaget, at de havde benyttet sig af en lokal jordemoder.

Efter fødslen fik moderen mulighed for at give sit barn en amme tilknyttet stiftelsen - eller selv være amme for barnet i den første skrøbelige periode.

Hvis moderen besluttede sig for at beholde barnet, fik hun et års plejestøtte af stiftelsen. Det sikrede, at barnet mere sandsynligt overlevede.

Hvis moderen derimod ikke ville beholde barnet, kunne stiftelsen sørge for at sætte barnet i pleje. Du finder oplysninger om disse børn i udsætterprotokollerne. Her kan man være heldig også at finde en udtale fra moderen om sin beslutning.

Hvad fik kongen og Danmark så ud af stiftelsen?

Jo, først og fremmest færre barnemord og flere mulige soldater til kongens hær i krigstider.

Fødselsstiftelsen blev også en undervisningsinstitution, hvor man åbnede for en reel jordemoderuddannelse. Nu kunne de studerende jo øve sig på mange kvindelige patienter.

Det var en periode også de såkaldte kassebørn, som blev anbragt i en kasse ved indgangen helt anonymt. Desværre måtte man lukke helt ned for den mulighed efter få år, da al for mange fattige biologiske forældre udnyttede systemet ved at lægge deres eget barn i kassen og komme forbi dagen efter for at tilbyde sig selv som plejeforældre - selvfølgelig til deres eget barn, som de så kunne få plejeløn for.

Jeg har selv haft et par aner i protokollerne og er sikker på, at der er meget mere at hente, end hvad jeg endnu har fundet. Det er bare med at gå i krig, for det hele er digitaliseret!

I 1910 blev den kongelige fødselsstiftelse en del af Rigshospitalet, så hvis du har forfædre sat i pleje siden da, skal du lede i Rigshospitalets kirkebøger. Heldigvis er alle hospitalets kirkebøger indtastet på Danish Family Search, så du kan bruge søgefunktionen på deres hjemmeside.