Johannes dristige kærlighedsliv

I 1760 blev Christopher Ebbesen født i Tødsø sogn, Morsø Sønder i Thisted amt. Hans efternavn svinger fra Ebbesen og Evaldsen til Frandsen og Evensen, så det er svært at finde slægtninge til ham. Vi ved, at han blev gift i 1793 med Maren Andersdatter Kjær, og at de fik to døtre sammen i 1790 og 1794, og efter Marens død i 1811 giftede Christopher sig med Maren Madsdatter, som han fik en søn med i 1814 - i en alder af 54 år. Han selv døde først i 1850 som 80-årig, og han var i 1834-1840 et almisselem i sognet ifølge folketællingerne. Datteren Johanne Christophersdatter var ikke meget heldigere, og hende må jeg indrømme, at jeg har stor medlidenhed med hende - måske mere end jeg har for nogen anden i mit slægtstræ.

Johanne blev født den 15.august 1790 i Erslev by, Tødsø sogn. I 1801 var hun barn i Bjørndrup by, og i 1834 var hun ude som husholderske i hus nr. 34 i Lødderup sogn, og i dette sogn boede hun i mange år. Gift blev hun aldrig, men alligevel fik hun hele seks børn. Det første barn var Anders i 1814, som hun fik med en Anders i Tødsø. Hun har haft ham alene og skulle derfor tjene godt, da hendes egen fader ikke selv havde penge. I omkring 1825 har hun mødt Michel Andersen fra Lødderup, som har charmeret sig ind på livet af hende. Han var søn af Anders Joensen (1752-1809) og Zidsel Pedersdatter (1755-1830) i Lødderup og ud af en børneflok på otte, som ikke manglede noget. Anders Joensen var husmand og tømmermand med jord livet igennem, og Zidsel var i sine sene år aftægtskone hos én af sønnerne. Michel selv voksede op og giftede sig i 1816 med Anne Christensdatter, men ægteskabet holdt ikke, og hun var allerede 44 år ved vielsen. Michel har primært gået op i sit arbejde i en tid, hvor murstenshuse var det nye og yderst populære, hvor han var murermester og derfor havde han midlerne til en god tilværelse ligesom sine forældre. Den 12.januar 1825 fødte Johanne sin datter Sidsel Marie Mikkelsdatter, og som navnet indikerer, har Michel vedkendt sig barnet.

I forældrerubrikken i kirkebogen står: "Moderen Johanne Christophersdatter, tjenestepige for husmand Michel Andersen i Lødderup. Udlagt til barnefader en person nemlig Michel, hvis opholdssted ej vidstes." Johanne har naturligvis vidst, hvor Michel opholdt sig, for i 1828 fødte hun vores forfader Ane Cathrine Mikkelsdatter, og her står: "Moderen ugift kvinde Johanne Christophersdatter, udlagt til barnefader husfæster Michel Andersen eller Johnsen i Lødderup, for hvem hun holder hus - han er separeret fra sin hustru til bord og seng." Det vil sige, at han ikke længere fik mad af hende eller samliv med hende. Der er desuden en bemærkning: "Dette er efter moderens forklaring det tredje barn, som hun har født uden for ægteskab." Denne bemærkning er interessant. Op til 1812 var det strafbart at få børn uden for ægteskab, og herefter var der stadig mange sogne, der udstedte bøder til mødre, som hele tre gange syndede på dette område. Præsten har sikkert været træt af Johanne, der gang på gang førte sine uægte børn til dåb. Ikke nok med det, men manden var allerede gift, og derfor var børnene med Michel pr. definition horeunger (når én af forældrene er gift, men ikke med den anden forælder). Det var den værste status - meget værre end at være et uægte barn.

I 1831 fødte hun sønnen Peder Andreas, hvor der i kirkebogen står: "Ugift fruentimmer Johanne Christophersdatter i Lødderup, udlagt til barnets fader: daglejer Mikkel Andersen, som selv anmeldte fødselen. Det er fjerde gang han med dette kvindemenneske har bedrevet lejermål." De fik datteren Kirstine i 1833. Præstens tålmodighed har derfor været godt opbrugt, og det lader endda til, at de fik endnu et barn sammen, Christen, men jeg finder ikke hans fødsel. Man kan kun gisne om, hvordan præsten har reageret på dette! I 1834 ses Michels hustru (han var nemlig ikke officielt fraskilt) boende i Lødderup alene som skrædderske. Johanne havde overtaget rollen som "husholderske," og dette vil faktisk sige, at hun var husholderske for Michel Andersen indtil hans død i 1852.

I samme periode er han opført som både indsidder og murermester, både enkemand og fraskilt. Om hans hustru var død, eller om han var fraskilt, mangler jeg at finde ud af, men i hvert fald lader det til, at han har taget Johanne ind uden dog at gifte sig med hende, hvilket fik konsekvenser ved hans død: tre år senere boede Johanne nemlig i Lødderups fattighus som almisselem. Fra år 1860 boede hun hos sin datter Ane Cathrine i Mjesing ved Skanderborg, der da havde ægtet Jakob Simonsen og havde en rimelig tilværelse, og ved hendes død i Mjesing står: "Fattiglem i Lødderup, Mors. Men har opholdt sig i amtet i hos svigersønnen Jacob Simonsen i Mjesing." Sådan kan det gå, når man ikke får sikkerhed hos sin ægtemand, for da ville hun muligvis have fået midler fra sin svigerfamilie. Heldigvis for var én af horeungerne - min stammoder - gift godt bort!