Lensmænd i familien
Omkring 1695 blev en Laurids Nielsen Lehnsmand født i Gimsing sogn. En lensmand er en kongeligt udnævnt forvalter af et len, og i 1662 blev titlen afløst af betegnelsen "amtmand," da lenene blev lagt om til amter. Derfor har han sandsynligvis beholdt tilnavnet fra forfædre med det fine erhverv. Jeg ved kun to ting om ham: Han fik sønnen Niels Laursen Lehnsmand omkring 1722 og døde selv 1767 i Gimsing. I to generationer beholdt vi altså det fine tilnavn, og selvom jeg endnu ikke har fundet lensmændene i vores slægt, vil jeg kort fortælle om deres position: de nød et personligt underhold på lensgården. Det var lensmandens opgave at varetage alle kongelige pligter og rettigheder i lenet samt tage imod kongen, når han kom på besøg. Her var der tale on Lundenæs len. Der var faktisk regler for, hvor mange nætter, kongen skulle have ophold, og derefter måtte han selv betale for sit ophold. Lensmændene skulle varetage Kronens gods og lenets selvejerbønder samt aflægge regnskab herfor. Han skulle også sørge for fast indkvartering af kongelige hofsinder (adelige eller unge i tjeneste i hoffet) og krigere, når der ikke var behov for dem. Lensmanden ansatte herredsfogederne og opfattedes selv oftest som den straffende myndighed. Han havde en særlig pligt til at forsvare fæstebønder og selvejere samt at forsvare slottet og lenet militært. Han skulle derfor finde tropper til kongens hær.
Niels giftede sig med Ane Jensdatter også fra Gimsing og fik fire sønner. I 1801 boede han på sønnen Jens' gård og havde giftet sig med en ny kvinde, med hvem han dog ikke fik arvinger. Han døde 1809 i Gimsinghoved, og vi følger sønnen Laurids Nielsen Lehnsmand født i 1762. I 1787 arbejdede han i Nørgaard by i Gimsing som tjenestemand, men var derudover rytter. Nørgaard var stedet, hvor hans ægteviet i 1795 kom fra: Johanne Christensdatter Nørgaard. De fik sammen tre børn, og tilnavnet forsvandt ud af historien...