Skønlitteratur
Personligt er jeg ikke den store fan af skønlitteratur. Jeg er nok mere til faglitteratur og film/serier. Der er dog visse bøger, der helst ikke må gå en slægtsforskers næse forbi. Desuden har jeg fået anbefalinger af bøger, jeg stadig har til gode, og hvis du mener, jeg har glemt noget, så meld gerne tilbage!
Chevalier, Tracy: Den blå farve
To kvinders skæbner sammenvæves i denne historie, hvor der skiftes mellem tidsperioder. De er i virkeligheden i familie med hinanden.
Fritzbøger, Bo: En lumpen stodder
Med udgangspunkt i bondesønnen og godsejeren Hans Rosborgs (1670-1752) liv fortælles historien om hverdagsliv, kultur og landskab i 1700-tallets Midtjylland.
Haller, Bent: Den ottende bonde
På en slægtsgård i Nordjylland ser den 90-årige bonde Anton tilbage på sit liv, der har været hårdt og domineret af moderen, som blev 100 år gammel selv. Den fortæller meget udpenslende om dansk landboliv.
K, Oscar: Et øjeblik i Kvante Sørensens liv
Vil du have dine hjemmeboende ældre børn lokket med ind i slægtsforskningens verden? Det er en meget filosofisk bog om slægtshistorie og de gamle skrøner i familierne. Da 12-årige Kvantes mor skal føde, og det får ham til at tænke over, hvordan verden ville være, hvis han ikke selv var blevet født. Herefter møder han nulevende og afdøde slægtninge, de de var på hans alder. Den har fået rigtig gode anmeldelser :)
Kjærgaard, Peder Jensen: De fattiges paradis
Skildringer af livet på landet på en fattiggård i Vendsyssel i slutningen af 1800-tallet med portrætter af "lemmerne" - tidens sociale tabere.
Kjærgaard, Peder Jensen: De Hjermitslev bønder
Om fæstebønderne i Hjermeslev i adelsvældens tid og om deres opstand mod herremanden, modigt ledet af skipper Klement
Kjærgaard, Peder Jensen: Goddag igen
Den hjemvendte finder til sidst en fredelig tilværelse i sit hjemsogn efter en tur i Amerika, trods mistænksomhed hos omgivelserne.
Kjærgaard, Peder Jens: Jens Pengemand
Den højrøstede storcharmør og løgnhals, Jens Pengemand, køber en forfalden gård i Vendsyssel og går ind i Politik. 1800-tallet.
Kjærgaard, Peder Jens: Modvind og medbør
Skildring af en ung døv mands skæbne i 1800-tallet
Kjærgaard, Peder Jens: Sandet fyger om Hvarre
Vendsysselske bønders liv i slutningen af det 17. århundrede, da sandflugten gradvis lagde deres marker øde
Kjærgaard, Peder Jens: Skarnsfolk
En flok bønders opgør med en tyvebande i Vendsyssel i 1830'erne
Kjærgaard, Peder Jens: Slægtens Mor, Nye Slægter, Lysets Sejr
Romaner fra sidste del af 1800-tallet om bonden Thøger og hans slægt i Vendsyssel
Kjærgaard, Peder Jens: Vinden tuder om Børglum
Om Børglumbøndernes oprør mod deres bisp under grevefejden 1534-1536.
Lund, Karsten: Den sande historie om Jens Emils guld
I 1905 blev den unge Jens Emil Hansen forvist fra Endelave og slog sig ned i Alaska som pelsjæger og guldgraver. Han forsvinder sporløst, og hans barnebarn forsøger at finde ud af, hvad der skete med hendes farfar.
Raben-Koch, Julie: Jomfrudans: en slægtsroman fra Skt. Croix
Hvis du har slægtninge fra de Dansk Vestindiske Øer, vil du elske denne bog. Den unge og smukke Nina Kalmer var datter af den danske læge på Skt. Croix. Hun følges fra sin ankomst som 9-årig og til sin afgang som ung kvinde.
Ragde, Anne B.: Arseniktårnet
Med revyskuespillerinden Amalie som omdrejningspunkt fortælles her om tre generationer op gennem det 20. århundredes København og Oslo.
Strange, Helene: Inger Prier I-II
En historie om Inger Prier, som var 4. generation af en bondeslægt på Falster. Hun bryder slægtens mønster og rejser til USA, hvor hun bor blandt dansk-amerikanere. Da hun efter mange år vender hjem igen til Priergården, har hun styrke til at leve sit eget liv.
Sørensen, Jens Smærup: Mærkedage - en historie
Her følger vi de to førende familier i landsbyen Staun i Himmerland fortalt gennem en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60-årsdag i 2003. Det er selvfølgelig lidt nyere historie, men derfor alligevel lige så vigtigt!
Varmer, Hjørdis: Møg-Martins datter
Katrine er 13 år, da hun i 1888 flytter til København for at blive tjenestepige. Arbejdsvilkårerne er ringe, men de bliver efterhånden bedre takket være Marie Christensens stædige kamp.
Varmer, Hjørdis: Da regnbuen forsvandt
Allerede som 17-årig bliver Marie enke og drager til København for at få arbejde. Nødtvunget må hun anbringe sit nyfødte barn hos en skrækkelig plejemor.
Østergaard, Winnie: Helvig
Historien om det uægte barn, Helvig, fra landsbyen Refs i Hurup sogn i Thy. Hun fortæller som tjenestepige om livet i byen 1816-1838. Min absolutte yndlingsbog!
Østergaard, Winnie: Ud og hjem - Helvigs rejseår
Østergaard, Winnie: Til deres dages ende - Helvigs liv og slægt
Sidste bog i trilogien om den fattige Helvig i Thy fra ca. 1850 til hendes død i 1898. Vi hører om ægteskabet med daglejeren Christen, mange børnefødsler, sygdomme og dødsfald både i egen familie, slægten og landsbyen. Romanen ender som en bred fortælling om almuelivet i 1800-tallet.
Aase, Lars Olsen: Appelsinæblet
Viggo Mosegård levet et stille liv alene i København, men bliver ringet op af den lille pige Ina, som har været død i mange år. Det bringer ham tilbage til landsbyen Bjørnstrup, som er under stor forandring. Her havde hans familie en slægtsgård, og han møder mange fra slægtens historie. Det er en fortælling om en slægt i opbrud og om vores tid, hvor landkulturen er på vej ud. Hvad sker der, hvis vi kapper båndene til vores rødder?